Ans IF Håndbold

Kontaktoplysninger
Lotte Blichfeldt  – tlf.: 28 40 86 96 Se alle kontakter her

VELKOMMEN  – vi er nu i fuld gang med at planlægge sæsonen 2023-2024.

Vi mangler et par enkle frivillige men ellers er tingene ved at falde på plads og endnu en gang har vi samlet en stor flok frivillige trænere, som står klar til at tage imod gamle såvel som nye spillere på de enkelte hold.

Nærmere info om trænere, træningstider og opstartsdatoer for de forskellige hold kan findes i fanen Hold og træningstider. Link til kampprogrammer for seniorspillere kan findes på DHF’s hjemmeside når puljerne bliver offentliggjort. (Til den tid vil der være link hertil nedenfor  under ‘Stævner og turneringer’).

I håndboldafdelingen spiller vi for at vinde, men samtidig sætter vi det holdmæssige i højsæde. Det skal være både håndboldmæssig lærerigt og socialt udviklende at spille håndbold i Ans IF. Vi har forskellige arrangementer i løbet af året: Alle børnehold plejer at være afsted til flere stævner i løbet af året, typisk et julestævne og et afslutningsstævne i foråret, og i forårssæsonen afholder vi også Brag i Hallen, hvor alle hold får lov til at løbe ind til kamp til musik og lys, bliver råbt op ved navn, og kampens spiller bliver kåret og får en lille præmie. Det er en rigtig hyggelig dag, både for tilskuerne men også, og ikke mindst, for alle børnene.

Det kræver en lang række frivillige trænere og ledere at drive en håndboldafdeling, og vi opfordrer alle spillere og forældre til at bakke mest mulig op omkring disse frivillige, der brænder for at dygtiggøre håndboldspillere i alle aldre og give alle en spændende håndboldsæson i Ans IF.

Vi har dog altid brug for ekstra hænder, og skulle du have lyst til at hjælpe til med stort eller småt, så kontakt endelig en af os fra håndboldudvalget (se kontaktdetaljer her). Der er altid plads til én til!

Vi glæder os til et godt samarbejde, og håber at jeres barn/jer selv får en god oplevelse ud af at spille håndbold i Ans IF.

Har du spørgsmål til noget, er du altid velkommen til at tage fat i en fra håndboldudvalget.

Vi ses i hallen!

Håndboldudvalget
Ans IF

Læs håndboldfolderen her:


 

 

dhf

Stævner og turneringer

Resultater og stilinger for klubbens hold
Kommende kampe i Ans Idræts- & Kulturcenter
Kommende kampe i Ans Hallen